9. apr. 2020
Af Laura Dalgård Hansen

Nyt skønt billede: Charles og Camilla fejrer bryllupsdag

https://imgix.billedbladet.dk/media/article/toppen_camilla_ikke_i_japan.jpg
Foto: MEGA
Prins Charles og hertuginde Camilla har den seneste tid boet hver for sig som følge af COVID-19, men heldigvis kan de i dag fejre deres 15-års bryllupsdag sammen.

I dag, den 9. april, kan prins Charles og hertuginde Camilla fejre 15-års bryllupsdag, og heldigvis kan de fejre dagen sammen.

Den seneste tid har de været isoleret fra hinanden, fordi prins Charles, 71, blev testet positiv for COVID-19. Hertuginden, 72, var ikke smittet, og de isolerede sig derfor i hver deres ende af hjemmet Birkhall i det nordlige Skotland.

Prins Charles og hertuginde Camillas lykke

Tidligere på ugen blev de genforenet, og nu kan de altså fejre deres særlige dag med hinanden.

I anledning af bryllupsdagen blev der onsdag aften offentliggjort et nyt, skønt billede af prins Charles og hertuginde Camilla, hvor de sidder ved indgangen til deres hjem, Birkhall, i afslappet tøj.

De ser glade og lykkelige ud i selskab med hinanden og deres to hunde, Beth og Bluebell.

Prins Charles og hertuginde Camilla blev gift den 9. april 2005.

https://imgix.billedbladet.dk/mega644075_002_0.jpg
Hertuginde Camilla og prins Charles
Foto: Mega

Læs mere om: