22. feb. 2022
Af Ulrik Ulriksen

Nu er hertuginden i København: Kate ankommer med stil til særlig adresse

Hertuginde Catherine
Hertuginde Catherine
Foto: Martin Høien
For hertuginde Catherine af Cambridge er det en stor oplevelse at være i København, hvor hun netop har taget hul på et travlt tirsdagsprogram.

Hertuginde Catherine af Cambridge er landet i Danmark, og hertuginden, der populært kaldes Kate, har taget hul på en spændende arbejdsdag i København.

Hertuginden er netop ankommet til en særlig adresse i den danske hovedstad.

Kate besøger et unikt forskningsprojekt, der har til formål at fremme psykisk trivsel hos spædbørn og deres forældre.

https://imgix.billedbladet.dk/_mho1951_2w.jpg
Hertuginde Catherine er i Danmark i to dage. Første besøg i København er på Center for Tidlig Indsats og Familieforskning ved Københavns Universitet.
Foto: Martin Høien

Hertuginde Catherine er frontfigur

Forskningsprojektet er et samarbejde mellem Center for Tidlig Indsats og Familieforskning ved Københavns Universitet, Københavns Kommunes Børne- og Ungdomsforvaltning og kommunens sundhedspleje.

For hertuginden, der selv er frontfigur i The Royal Foundation Centre for Early Childhood, som Kate lancerede i 2021, er det interessant at se på de tre overordnede mål, der arbejdes med i universitetets specielle center.

De tre overordnede formål er:

For det første at styrke sundhedsplejerskernes arbejde ved at implementere og evaluere en ny metode til at opdage sårbare spædbørn.

For det andet at evaluere en metode til at screene mødre for tegn på fødselsdepression, som allerede anvendes i den danske sundhedspleje.

Og for det tredje at sammenligne effekten af forældreprogrammet Tryghedscirklen med den forebyggende indsats, man i Københavns Kommune aktuelt tilbyder familier, der har brug for ekstra støtte og hjælp i løbet af barnets første leveår.

https://imgix.billedbladet.dk/_jsu1053w.jpg
Hertuginde Catherine af Cambridge.
Foto: Jesper Sunesen

Kate sætter fokus på børn

Hjemme i Storbritannien har hertuginde Catherine i de senere år været med til at sætte fokus på børns tidlige udvikling, trivsel og den mentale sundhed.

For Kate byder resten af dagen på flere spændende programpunkter, der alle har at gøre med børns udvikling og trivsel.

Glæder sig til i morgen

I morgen kan Kate i øvrigt glæde sig til at møde kronprinsesse Mary på Amalienborg.

Efter mødet med Mary og dronningen, skal hertuginden og kronprinsessen på besøg i et krisecenter for at se nærmere på noget af det arbejde, Mary Fonden står for.

Læs mere om: