Meghan og Harrys store tragedie: Mistede barn
Hertuginde Meghan og prins Harry har været igennem en hård periode, efter at hertuginde Meghan havde en spontan abort i juli.
Det skriver hertuginde Meghan i en kronik om tab i New York Times.
Stor fortvivlelse
Hertuginde Meghan fortæller, at hun mistede sit barn, efter at hun følte en "skarp krampe", mens hun skiftede sønnen Archies ble tilbage i juli.
Hertuginde Meghan skriver endvidere, at det skete i parrets hjem i Los Angeles, og hun på hospitalet måtte se prins Harry være fortvivlet og i sorg, mens han prøvede at være der for hende. Alt i mens de begge sørgede over deres lille baby.
Tragisk øjeblik
Hun beskriver øjeblikket, hvor hun fandt ud af, at noget var galt som:
"Efter at have skiftet hans ble, følte jeg en skarp krampe. Jeg faldt sammen på gulvet med ham i mine arme, nynnede en lullaby (vuggevise, red.) for at bevare roen hos os begge, en glad melodi, der var en stor kontrast til, at jeg følte, at noget ikke var rigtigt. Jeg vidste, at mens jeg holdt om min førstfødte barn, mistede jeg mit andet," skriver hertuginde Meghan.
Opløst i tårer
Et par timer efter lå Meghan på hospitalet med prins Harry ved sin side, begge opløst i tårer.
"At miste et barn betyder, at man skal bære en næsten ubærlig sorg, som mange oplever, men kun få taler om.", skriver hertuginde Meghan i kronikken, som slutter med ordene:
"Er vi ok? Det bliver vi."
Vigtige emner
I kronikken kommer hertuginde Meghan også ind på blandt andet coronakrisen og George Floyds voldsomme død.
Hertuginde Meghan præsenterer sig i klummen som mor, feminist og aktivist.