Meghan får stor ros af tv-stjerne: Støttede veninde i tung tid
Hertuginde Meghan har fået stor ros fra sin gode veninde Chrissy Teigen, der er en amerikansk tv-personlighed og model og gift med sangstjernen John Legend.
Det skete, ifølge CNN, under tv-showet Watch What Happens Live with Andy Cohen, hvor en fan spurgte Teigen til hendes venskab med hertuginde Meghan.
- Hun har været så sød imod mig, siden vi fandt sammen som venner, svarede stjernen hertil.
Støttede hinanden
På et tidspunkt støttede de hinanden, efter at de begge at have mistet deres ufødte barn.
Teigen mistede sin ufødte søn Jack i september sidste år, mens også Meghan fik en ufrivillig abort i sommer 2020.
- Hun havde skrevet til mig om baby Jack og tabet. Hun er virkelig vidunderlig og så venlig - lige så venlig som alle siger, at hun er, lød det også fra Teigen i tv-showet, hvor hun også kritiserer pressens voldsomme behandling af Meghan
Åben og ærlig
Efter sigende har de to kvinder været i kontakt flere gangen sidenhen, også efter Harry og Meghans berømte interview med Oprah Winfrey i starten af marts.
Til det siger Teigen, at hun synes, at Meghan har været meget åben og ærlig.
Chrissy Teigen og hertuginde Meghan kender hinanden helt tilbage fra 2006, hvor de i en periode var kollegaer på tv-showet Deal or No Deal.