Hertuginde Catherine tog dresscode alvorligt: Til fest i genbrug
Prins William og hans hustru, hertuginde Catherine, var æresgæster til BAFTA, som er forkortelsen for British Academy Film Awards.
Årets tema var bæredygtighed og de inviterede gæster blev opfordret til at klæde sig derefter.
Det levede Kate op til på elegant vis.
Den flotte kjole blev sidste gang brugt tilbage i 2012, da prins William var vært for en statsmiddag i Malaysia i forbindelse med dronning Elizabeths 60-års regeringsjubilæum.
Den elegante gulvlange kjole i guld og hvid er skabt af Alexander McQueen, som er et af hertugindens foretrukne mærker.
Dertil havde Kate valgt glimtende stiletter fra Jimmy Choo og en sød, lille clutch fra Anya Hindmarch.
I modsætning til tidligere år, havde hertuginde Catherine ikke lånt smykker af sin mands farmor, dronning Elizabeth.
Denne gang bar hun blomster-smykker, der er fra det franske mærke Van Cleef & Arpels.