Hertuginde Catherine strålede i lyserødt før barslen
Den 33-årige hertuginde Catherine deltog mandag i den årlige Commonwealth Day Service, der fejrer Commonwealth-landenes sammenslutning, i selskab med prins William og svigerforældrene prins Charles og hertuginde Camilla.
Her blev hertuginde Catherine mødt af en begejstret menneskehob, der havde ventet på at få et glimt af hende udenfor Westminister Abbey ifølge Hello! magazine.
Hertuginden var da også et stort smil, mens hun var på vej ind i kirken med sin mand. Hun var iført en lyserød frakke fra Alexander McQueen og en hat af designeren Jane Taylor.
Hertuginde Catherine venter barn
Hertuginde Catherine og prins William har nu været gift i næsten fire år, og de venter deres andet barn til april.
I forvejen er de forældre til den 19 måneder gamle prins George.
LÆS MERE: Højgravid hertuginde Catherine besøger Downton Abbey.