Hertuginde Catherine lyste op til Wimbledon
Dagen efter hertuginde Catherine var med til prisuddeling på National History Museum i London, gik turen til Wimbledons berømte tennisbaner.
Hertuginde Catherine, der selv er tennisentusiast, lyste op i en flot, gul kjole med hvide detaljer, da hun indtog pladsen i den fornemme Royal Box for at overvære kvindernes semifinale i den prestigefulde græsturnering.
Kjolen, der ifølge Hello Magazine er fra Roksanda Ilincic, har hertuginde Catherine seneste båret ved rejsen til Australien og New Zealand med prins William og prins George i april 2014.
I semifinalen kæmper tyske Angelique Kerber mod amerikanske Venus Williams, der pt. er henholdsvis nr. 4 og nr. 8 på verdensranglisten.
SE BILLEDERNE: Hertuginde Catherines stil i New Zealand og Australien