Hertuginde Catherine bar sin mors øreringe
Den 33-årige hertuginde Catherine havde ikke valgt et par helt billige øreringe, da hun mandag deltog i premieren på James Bond-filmen ”SPECTRE”.
150.000 kroner kostede smykkerne, som hun havde lånt af sin mor, Carole Middleton, og bar sammen med en lyseblå Jenny Packham-kjole.
Denne aften så hertuginden altså bort fra sit store udvalg af kongelige smykker, hvoraf hun tirsdag bar den afdøde dronningemoders safirøreringe ved gallamiddagen 100 Women in Hedge Funds.
LÆS MERE: Hertuginde Catherine til statsbanket med favorit-diadem
Carole Middleton matchede med halskæde
Øreringene, der er skabt af designeren Robinson Pelham, blev første gang båret af Carole Middleton ved hertugindens bryllup i 2011.
De lange øreringe er i hvidguld og besat med diamanter samt blå topas, og hertugindens mor bar dem i sin tid med en tilhørende halskæde.