Efter historisk år: Se hele dronning Elizabeths juletale
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere Marketing cookies.
Fra The Green Drawing Room på Windsor Castle reflekterede dronning Elizabeth over et historisk år, der snart er gået, da hun holdt sin juletale til Storbritannien og Commonwealth.
Året har i sandhed været historisk både personligt i det britiske kongehus, hvor prins Harry og hertuginde Meghan i marts trådte tilbage som fremtrædende medlemmer af den kongelige familie, men ikke mindst også i verden, hvor coronapandemien har vendt op og ned på manges måder at leve på.
Pandemien er naturligvis hovedfokuset i talen, hvor dronningen bl.a. takker de mange mennesker, der har stået forrest for at håndtere de mange udfordringer covid-19 har medført.
Lad håb lede
Dronningen afslutter sin tale med et håb og en hilsen til alle, der lytter med.
- Lad julens lys, uselviskhed, kærlighed og fremfor alt håb lede os i tiden, der kommer. Det er i den ånd, at jeg ønsker jer en glædelig jul, afslutter dronningen sin tale.
Herefter synger The Lewisham and Greenwich NHS Choir den klassiske julesang "Joy to the World". Koret består af personale i det britiske sundhedsvæsen.
Du kan se hele talen øverst i artiklen.