Dronning Elizabeths barnebarn er bekymret: Det er blevet værre
Lady Louise, 16 år, var i weekenden ude i en god sags tjeneste og samle skrald på stranden med sine forældre prins Edward og grevinde Sophie samt lillebror James.
Det skete i anledning af World Cleanup Day - en dag hvor alle opfordres til at hjælpe med at samle skrald i naturen, og hvor man f.eks. også ser lokale affaldsindsamlinger i Danmark.
Ifølge Hello Magazine benyttede lady Louise sig af presseopbuddet til at lufte sin bekymring for miljøet.
Hun frygter, at den store indsats der er gjort de senere år for at få folk overtalt til at benytte service, der kan genbruges, nu er sat over styr på grund af coronavirus.
- Det hele er blevet værre i år, fordi alle er gået tilbage til at bruge plastikkopper, der ikke kan genbruges eller omdannes til andre produkter, sagde lady Louise.