Det har dronning Elizabeth kaldt sine hunde
Den 90-årige dronning Elizabeth har indtil nu ejet 30 hunde af racen Welsh Corgi Pembroke.
Dermed har der også været adskillige hundenavne i spil – heriblandt også traditionelle engelske navne.
Monty, Susan, Holly, Emma, Linnet, Noble, Willow og Heather har været nogle af de eksempler på navne, som dronning Elizabeth har brugt, skriver magasinet Marie Claire.
SE BILLEDET: Dronning Elizabeth på nyt safirblåt frimærke
Dejligt hundeliv på slottet
Andre navne har været overraskende utraditionelle som Candy, Sugar, Foxy, Bushy, Brush, Honey, Whiskey, Sherry, Vulcan, Cider, Berry, Flash, Spick, Span, Tiny og Bisto Oxo.
Hundene lever også et luksuriøst liv på slottet. De har nemlig deres eget corgi-hjem, hvor de sover i kurve hævet lidt over gulvet næsten ligesom rigtige senge.
Kurvene står ikke på gulvet på grund af træk, og slottet er ikke lige velisoleret alle steder.