Aldrig sket før: Prins William troede ikke sine egne øjne
For prins William er der intet vigtigere end familien bestående af fru Kate og parrets tre børn George, Charlotte og Louis.
Lige efter familien kommer prins Williams favorit-fodboldklub Aston Villa fra Birmingham, og den klub følger prinsen i tykt og tyndt.
Prins William er kæmpe fan
De seneste mange sæsoner har resultatmæssig været en tynd kop te for Aston Villa, men nu er der sket en forvandling for den gamle traditionsklub, som er gået i hjertet på prins William.
Aston Villa vandt søndag aften med 7-2 over de engelske mestre fra Liverpool, og sådan en kæmpe sejr har Aston Villa aldrig før vundet over giganterne fra Liverpool, der i øvrigt ikke siden 1963 har sluppet hele syv mål ind i en kamp.
Det var helt vildt at se nærmest uovervindelige Liverpool få en fodboldlektion af deres undertippede modstandere.
Helt utroligt
Forhåbentlig oplevede William sin klubs brandkamp via tv ligesom mange andre Villa-fans.
I så fald må prinsen have haft svært ved at tro sine egne øjne, da hans fodboldhelte bankede den ene bold i klassen efter den anden mod de regerende Premier League-mestre.
God start på ugen
Den historiske sejr til ”The Villains”, som Aston Villa populært kaldes, har helt sikkert forsødet prins Williams søndag og givet ham den perfekte start på ugen.