25. okt. 2024
Af Marianne Singer

Viste allerede interesse for 13 år siden: Men nu tager dronning Mary skridtet fuldt ud

Dronning Mary.
Dronning Mary.
Foto: Kaspar Wenstrup
Dronning Mary gav sammen med kong Frederik allerede i 2011 Danske Hospitalsklovne et flot pengebeløb fra deres fond. Om en uges tid tager hun sin støtte til dem et stort skridt videre.

Ifølge den kongelige kalender deltager dronning Mary mandag den 4. november i den såkaldte Klovnference med Danske Hospitalsklovne i Middelfart.

Det er første gang, at hun er med til et arrangement for foreningen som deres nye protektor.

Det var den 30. maj i år, at kongehuset meldte ud om kongeparrets nye protektioner efter tronskiftet og deriblandt var Danske Hospitalsklovne, der gennem mange år har hjulpet særligt udsatte og sårbare grupper i samfundet.

Begyndte for mange år siden

Ønsket om at bakke op om organisationens vigtige arbejde fyldte dog allerede dronning Mary mange år, før hun blev protektor for dem.

Således uddelte Kronprins Frederiks og Kronprinsesse Marys Fond for 13 år siden, i 2011, et flot beløb på 100.000 kr. til Danske Hospitalsklovne som "Støtte til Danske Hospitalsklovnes arbejde for at sprede glæde blandt børn på danske hospitaler."

Støttede igen

I 2019 uddelte Kronprins Frederiks og Kronprinsesse Marys Fond endnu et beløb til organisationen, da Danske Hospitalsklovne fik tildelt 300.000 kr.

Senest deltog daværende kronprinsesse Mary i oktober sidste år i et besøg hos Danske Hospitalsklovne på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center på Bispebjerg Hospital.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-10-25/20231005-WEN---MARY-158.jpg
Dronning Mary sammen med glade hospitalsklovne i oktober sidste år under et besøg på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center på Bispebjerg Hospital.
Foto: Kaspar Wenstrup

Danske Hospitalsklovne har siden 2016 opbygget et landsdækkende program i samarbejde med 20 afdelinger i børne- og ungdomspsykiatrien og med de børn, unge og deres familier, der er tilknyttet.

Solidt forhåndskendskab

I november 2022 besøgte dronning Mary desuden Herlev Hospital sammen med hospitalsklovnene Sally og Viola for at læse godnathistorie for de indlagte børn.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-10-25/image00003-5.jpeg
Daværende kronprinsesse Mary læser sammen med hospitalsklovnene Sally og Viola godnathistorire for de indlagte børn.
Foto: Danske Hospitalsklovne

Også i 2015 mødte dronningen de humørspredende hospitalsklovne, da hun deltog i et arrangement i Handicaporganisationernes Hus i anledning af årets Sjældne-Dag, hvor hun besøgte en udstilling, der var et støtteprojekt for de danske hospitalsklovne.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-10-25/BB-37605.jpg
Dronning Mary i 2015 med en sød klovnenæse ved Årets Sjældne-Dag.
Foto: Jesper Sunesen

Dermed har dronning Mary på forhånd et godt kendskab til Danske Hospitalsklovne, når hun som ny protektor deltager i deres konference om en uges tid.

Læs mere om: