VIDEO: Stilfuld kronprinsesse Mary til stor designfest
Det var tjekkede mennesker med styr på stilen, der torsdag aften strømmede til Design Awards 2016 afholdt af BO BEDRE, Bolig Magasinet, Costume Living og Nordic Living.
Aftenens æresgæst, kronprinsesse Mary, kunne dog sagtens være med. Det viste hun ved sin ankomst til Folketeatret i indre København.
Kronprinsesse Mary i chik kjole
Iklædt en skøn, sort kjole med blomstermønster så kronprinsesse Mary absolut fortryllende ud denne aften.
Kronprinsesse Mary havde i dagene forinden haft et travlt program i New York i forbindelse med FN's generalforsamling, men hun var fuld af smil og energi ved aftenens prisfest.
Kronprinsesse Mary deltog for første gang
Det var første gang, at kronprinsesse Mary deltog, og hun var med oppe på scenen for at uddele prisen Årets Designer til Norm architects.
Kronprinsesse Mary overværede også en lang række andre priser blive overrakt, deriblandt Årets Lampe, Årets Ildsjæl og Årets Møbel.