Video: Kronprinsparrets baron-ven springer ud som rockstjerne
Herunder kan du se en kærlighedserklæring af de helt store fra baron Johan Wedell-Wedellsborg til sin smukke hustru Rebecca i anledning af hendes 40 års fødselsdag. Baronen optræder i en musikvideohyldest iført undertrøje, læderbukser, solbriller og med store tatoveringer.
Sangen er lavet i samarbejde med parrets ven Erann DD, og har med al sandsynlighed været et af festens højdepunkter, da Rebeccas fødselsdag blev fejret sammen med alle vennerne i Marokko. Blandt gæsterne var Caroline Fleming, grevinde Alexandra og Martin Jørgensen. Frederik og Mary var inviteret, men havde officielle pligter.
Det er let at forestille sig forsamlingens begejstring over Johan Wedell-Wedellsborgs musikalske anstrengelser.
Ifølge Se og Hør finder sangen vej til Erann DD's kommende album.