VIDEO: Kronprinsesse Mary var den store stjerne på Kongens Nytorv
Ved ankomsten til det mexicanske præsidentpars returmiddag på hotel d'Angleterre var kronprinsesse Mary og kronprins Frederik de helt store stjerner på Kongens Nytorv midt i København.
Det var der ingen tvivl om.
Mary og Frederik var virkelig populære og blev varmt modtaget af såvel aftenens værter som af de mange mennesker, heriblandt talrige turister, der tålmodige og entusiastiske havde taget opstilling foran det fine hotel.
LÆS MERE: Kronprins Frederik og kronprinsesse Mary viste Kronborg frem
Fornemme royale repræsentanter
Også regentparret samt prins Joachim og prinsesse Marie og prinsesse Benedikte repræsenterede det danske kongehus på fornemste vis til middagen hos Mecicos præsident Pena Nieto og hans fru Angelica. Gæstelisten bød i øvrigt på mange andre profiler.
Heriblandt en række erhvervsspidser og topministre.
Se videoen med de kongeliges ankomst til returmiddagen og hør en grevinde og en minister fortælle om det mexicanske statsbesøg.
Gå ikke glip af en nyhed eller en fordel. Klik her og meld dig til BILLED-BLADETs nyhedsbrev!