VIDEO: Kronprinsesse Mary funklede i ny kjole til kunstnerbal
Det var egentlig først sent på aftenen, der skulle danses lancier til det kongelige aftenselskab for kunst og kultur på Christianborg Slot.
Men kronprinsesse Mary nærmest dansede ind til festen allerede ved ankomsten i Drabantsalen.
Kronprinsparrets ankomst var bestemt præget af stil og elegance og kronprinsesse Mary så fantastisk ud i sin mørke robe.
Kronprinsessen var ikke det eneste hit ved ankomsten via Drabantsalen, hvor også dronning Margrethe og prinsesse Marie samt en perlerække af markante danskere fra kunstens, kulturens og sportens verden gjorde en god figur.
Se dronningen, kronprinsparret og prinseparret ankomme til aftenselskab for kunst og kultur, hvor de havde selskab af en perlerække af danske superstjerner, der var mere end almindeligt begejstrede for at være inviteret til kongelig fest.