VIDEO: Kronprins Frederik var dagens mand i Himmerland
Som en fjerdedel af holdet "To konger og to kronprinser" gjorde kronprins Frederik overordnet en god figur med kølle og kugle i Made in Denmark ProAm-golfturneringen i Himmerland.
Kronprins Frederik var på hold med dynekongen Lars Larsens søn Jacob og med Le Mans-racerkongen Tom Kristensen og den professionelle golfkonge Thomas Bjørn.
Alle fire så ud til at hygge sig i hinandens selskab.
LÆS MERE: Kronprins Frederik slog til fra start på golfbanen
Lars Larsen fulgte firkløveret
Mellem hullerne blev der sludret og pjattet en del de fire spillere imellem.
Også dynekongen Lars Larsen fulgte den celebre golfkvartet rundt på banen.
Det var tydeligt, at Lars Larsen nød den fornemme turnering på banen, som han er manden bag.
Undervejs sørgede kronprinsen, der var dagens mand i det jyske, for at vise sit royale golfsving og følsomme put frem for de mange tilskuere, som nød at følge hans op- og nedture på en sjov og spændende golfdag i Himmerland Golf & Spa Resort.
SE VIDEOEN FRA GOLF-DAGEN HEROVER