VIDEO: Dronning Margrethe til kæmpe gallafest i Det Kongelige Teater
Sammen med sin søster, prinsesse Benedikte, var dronning Margrethe i front, da festlighederne i forbindelse med 100-året for Genforeningen blev sat i gang.
Det skete sammen med 1.200 andre gæster ved en festforestilling på Det Kongelige Teater, hvor statsminister Mette Frederiksen og regeringen var værter.
Med så mange gæster var der trængsel på den røde løber, hvor tidligere- og nuværende ministre, folketingsmedlemmer, tyske gæster, europaparlamentarikere og mindretals-repræsentanter ankom til teatret i silende regn.
Alligevel var humøret højt, for begivenheden er stadig vigtig at fejre, mente bl.a tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt, der havde inviteret sin mor, Grethe, med i teatret.
Se de kongeliges ankomst til festforestillingen og hør tidligere statsminister Helle Thorning-Scmidt forklare, hvorfor vi stadig skal markere "grænselægningen" 100 år efter.