VIDEO: Dronning Margrethe sørgede for festlig stemning på Lolland
Det var en veloplagt dronning Margrethe i elegant stil, som fredag middag åbnede det nyrenoverede forskerrefugium Fuglsang Refugium på Fuglsang Herregaard i Toreby på Lolland.
Dronning Margrethe ankom kort før middagstid og blev derefter vist ind i den store koncertsal i den tidligere forpagterbolig til Fuglsang Herregaard, KUMUS.
Dejlig musik
Derefter ventede der den kongelige æresgæst dejlig klassisk musik spillet af Storstrøms Kammerensemble og underholdende taler fra blandt andre rektor Henrik C. Wegener fra Københavns Universitet og arkitekt Mette Maegaard, der fortalte om renoveringsprocessen af de historiske lokaler.
Det store øjeblik kom, da dronning Margrethe ankom til Fuglsang Hovedbygning, hvor hun med en gylden saks i hånden klippede bånedet over for at markere den officielle åbning af Fuglsang Forskerrefugium.
Dronning Margrethe kunne derefter glæde sig over en spændende rundvisning i den ombyggede 1. sal på stedet.