10. apr. 2025
Af Ulrik Ulriksen

Ups, for en overraskelse: Dronning Mary tog lille uheld med et smil

Dronning Mary
Dronning Mary
Foto: Hanne Juul
Der var fint besøg hos Kræftrådgivningen i Herlev, da dronning Mary i en helt speciel anledning kom forbi. Ved ankomsten skete der noget ret pudsigt.

Dronning Mary besøgte på en solskinseftermiddag Kræftrådgivningen i Herlev.

Ved ankomsten stod den officielle velkomstkomité klar anført af den 14-årige blomsterpige Emma.

Netop da kronebilen med dronning Mary kørte op foran Kræftrådgivningen kom to lokale teenagepiger helt tilfældigt spadserende, og de gik og kiggede på deres mobiltelefoner og opdagede slet ikke, at dronningen trådte ud foran dem.

Det var en pudsig situation, og det var nok ikke sådan, at Mary havde regnet med at blive modtaget.

Også de unge piger, der sikkert bare var på vej hjem fra skole, blev noget overraskede, da de pludselig så en smilende dronning foran dem.

- God timing, sagde dronning Mary med stort overskud og kiggede på de duperede teenagepiger, der fik sig en bonusoplevelse, de nok vil fortælle om i Herlev og omegn.

Dronning Mary gik indenfor

Kort efter blev dronning Mary vist indenfor.

Mary er protektor for Kræftens Bekæmpelse, og det er første gang, at dronningen besøger Kræftens Bekæmpelse i sin rolle som protektor, efter hun overtog hvervet fra dronning Margrethe efter tronskiftet sidste år.

Dronning Mary
Dronning Mary
Foto: Hanne Juul

Ved ankomsten til Kræftrådgivningen i Herlev blev dronning Mary modtaget af formand i Kræftens Bekæmpelse Helen Bernt-Andersen og administrerende direktør i Kræftens Bekæmpelse Jesper Fisker samt blomsterpigen Emma.

Kræftens Bekæmpelse er landets største patientorganisation og en privat forening, der drives for indsamlede midler.

Foreningen har over 400.000 medlemmer.

Godt og vel 35.000 mennesker er aktive som frivillige i foreningen, der arbejder for, at færre skal have kræft, flere skal overleve kræft, og alle skal have et bedre liv med og efter kræft.

Mere om: