3. jul. 2024
Af Julie Lund Rosenfeldt Isen

Under kongeparrets besøg i Grønland: Derfor skiller onsdagen sig ud

Kong Frederik og dronning Mary
Kong Frederik og dronning Mary
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Onsdag får vi ikke set kongeparret, der for tiden er på officielt besøg i Grønland.

Kongeparret er i fuld gang med deres officielle besøg i Grønland.

De ankom i lørdags og har siden haft et travlt program med besøg i blandt andet Qaanaaq, Aasiaat, Attu og Sisimiut.

Men onsdag skiller sig markant ud i kongeparrets Grønlands-program. Denne dag er der nemlig ingen officielle opgaver, og vi får dem slet ikke at se, da dagen skal bruges til transport.

Men torsdag fortsætter det officielle program, når kongefamilien ankommer til Nuuk med kongeskibet Dannebrog.

I Nuuk skal kong Frederik og dronning Mary blandt andet modtages officielt på Nuuks Rådhus, besøge en ny skole, en ny lufthavn og et værksted for kunsthåndværk samt deltage i en officiel middag i Kulturhuset Katuaq.

I de efterfølgende dage følger flere programpunkter, inden det officielle program slutter lørdag den 6. juli.

Læs mere om: