Tronskiftet får konsekvenser for årpengene: Kronprins Frederiks apanage er stadig uvis
I sin nytårstale afslørede dronning Margrethe, at hun træder tilbage den 14. januar og overlader tronen til kronprins Frederik.
Det er første gang i 52 år, at Danmark skal have en ny monark, og det betyder, at rigtig mange ting kommer til at ændre sig.
Blandt andet skal der tages stilling til den kongelige families apanage, nu hvor vi får et kongepar.
Ifølge BT oplyser Statsministeriet til Ritzau, at spørgsmålet om årpenge i forbindelse med tronskiftet er under afklaring.
- Der kan på nuværende tidspunkt ikke siges nærmere om tidsperspektivet. Det kan dog oplyses, at der vil skulle fremsættes lovforslag herom i Folketinget, lyder det i svaret fra Statsministeriet.
Ifølge kongehusets egen hjemmeside har statsydelsen til dronningen siden 1. april 2023 været på 7.595.369 kroner.
Kronprinsens apanage er på 1.869.573 kroner, hvoraf kronprinsessen modtager 10 %.
Prins Joachims apanage er på 330.450 kroner om måneden.