TILLYKKE: Prinsesse Alexandra af Berleburg fylder 46
Prinsesse Alexandra af Sayn-Wittgenstein-Berleburg blev født den 20. november 1970 i København. Dermed er det i dag søndag hendes 46-års fødselsdag.
Hendes fulde navn er Alexandra Rosemarie Ingrid Benedikte, så hun er altså både opkaldt efter sin mor, prinsesse Benedikte, og sin mormor, dronning Ingrid.
Prinsesse Benediktes mellemste barn
Hun er datter af prinsesse Benedikte af Danmark og prins Richard af Berleburg, lillesøster til prins Gustav og storesøster til prinsesse Nathalie.
LÆS MERE: Sådan holder prinsesse Alexandra gnisten i ægteskabet
Prinsesse Alexandra af Berleburg blev 6. juni 1998 gift på Gråsten Slot med grev Jefferson-Friedrich Volker Benjamin af Pfeil og Klein-Ellguth. Sammen har parret to børn, Richard, 17, og Ingrid, 13, der begge er født på Rigshospitalet i København.
Parret flyttede i 2013 fra Paris til Heidesheim i Tyskland.