TILLYKKE: Kronprinsparret fejrer 13-års forlovelsesdag
Det er 13 år siden, at kronprins Frederik præsenterede sin forlovede, Mary Donaldson, for Danmark på parrets forlovelsesdag.
Luften sitrede nærmest af spænding, da pressen første gang skulle møde den dengang 35-årige kronprins Frederik og hans 31-årige forlovede, Mary Donaldson, på deres forlovelsesdag den 8. oktober 2003.
Mere end 200 pressefolk var kommet til Havesalen på Fredensborg Slot for at lære Danmarks kommende kronprinsesse bedre at kende.
LÆS OGSÅ: Sådan fejrer kronprinsparret deres 13-års forlovelsesdag
Kronprinsesse Mary tog alle med storm
Mary tog straks alle med storm ved at begynde med en kort tale på dansk, og derefter svarede hun kvikt på alle spørgsmål med en stolt kronprins Frederik ved sin side.
Dagens højdepunkt fandt sted kort før pressemødet, da kronprins Frederik sammen med sin elskede stod på balkonen på Amalienborg og blev hyldet af en jublende menneskemængde nede på slotspladsen.
SE VIDEO: Kronprins Frederik og kronprinsesse Marys fortryllende dans
Forlovelsesmiddag var første kongelige fest
Om aftenen ledsagede kronprins Frederik sin smukke forlovede til sin første kongelige fest, da forlovelsesmiddagen blev holdt i den pragtfulde Kuppelsal på Fredensborg Slot.
Også denne gang betog Mary alle med sin yndefulde fremtræden og sin store skønhed. Og det gør hun stadig den dag i dag.
Se de smukke billeder fra forlovelsesdagen i galleriet herunder: