Til julefest et helt særligt sted: Dronning Margrethe og kronprins Frederik i fantastisk selskab
Dronning Margrethe og kronprins Frederik ønskede alle en god jul, da der var en helt særlig hyggelig komsammen i Riddersalen på Christiansborg Slot i dag.
På kongehusets Instagramprofil kan man se fine billeder fra begivenheden, og i opslaget kan man blandt andet læse følgende tekst:
“Der blev ønsket “god jul”, drukket gløgg og spist hjemmelavede æbleskiver, da Hendes Majestæt Dronningen her til eftermiddag bød Kongehusets ansatte og nære samarbejdspartnere på julegløgg i Riddersalen på Christiansborg Slot”.
Kronprins Frederik og dronningen hyggede sig
For kronprinsen var det en fornøjelse at følges med Majestæten, og undervejs i Riddersalen var der plads til underholdning, hvilket også står omskrevet i Instagramopslaget:
“Med til julearrangementet var Hans Kongelige Højhed Kronprinsen, der sammen med Dronningen og forsamlingen overværede et underholdningsprogram med Københavns Drengekor, Den Kongelige Livgardes Tamburkorps og Messingkvintet samt skuespiller og sanger Andrea Heick Gadeberg, der sluttede med at synge “Når du ser et stjerneskud.”