23. jul. 2024
Af Josephine Sjelhøj

Stor personlig betydning: Dette har grev Nikolai arvet fra sin morfar og farfar

Grev Nikolai.
Grev Nikolai.
Foto: Jesper Sunesen
Grev Nikolai har arvet to helt særlige ting fra sin morfar og farfar.

Det er ikke nogen hemmelighed, at grev Nikolai har en stor kærlighed til mode, og det sætter han ord på i et nyt interview med magasinet Euroman.

I forbindelse med arbejdet som model er grev Nikolai vant til at gå velklædt, og hjemme i klædeskabet kan man også finde mærker som Burberry og Giorgio Armani.

Men der findes også ting, som man på ingen måde kan sætte pris på – de har nemlig en større personlig betydning.

I interviewet afslører den 24-årige greve, at han har arvestykker fra både sin morfar, Richard Manley, og farfar, prins Henrik.

- Fra min morfar har jeg arvet et utroligt flot lommeur, som jeg bruger, når jeg har smoking på. Han havde fået det af sin far. Det er fra Shanghai. Jeg har også arvet et par manchetknapper fra min farfar, fortæller grev Nikolai til Euroman.

Det er ikke kun stilmæssigt, at grev Nikolai holder fast i minderne om sin morfar og farfar.

I et interview med BILLED-BLADET i juni fortalte grevens mor, grevinde Alexandra, at Nikolai på mange måder minder om sin morfar, som gik bort i 2010, da han har det samme positive livssyn som Richard Manley.

Grev Nikolai har også flere gange delt hyldester til sin farfar, som gik bort i 2018.

For nylig delte han et feriebillede af sig selv fra Château de Cayx, som minder om et gammelt billede af afdøde prins Henrik. Til opslaget skrev en bruger, at prins Henrik er savnet, hvortil grev Nikolai svarede:

”Han er virkelig savnet”.

Se billedet i artiklen herunder:

Læs mere om: