31. jul. 2019
Af Dorte Quist

Stor interesse for Jim Lyngvilds buste af dronningen

Jim Lyngvild
Jim Lyngvild
Foto: Thomas Laursen
Næsten 300 eksemplarer af den 70 cm høje buste af dronning Margrethe er solgt, fortæller Jim Lyngvild.

Det bliver Riddersalen på Koldinghus Slot, der til foråret skal rumme den fire meter høje flamingo-buste af dronning Margrethe, som designeren Jim Lyngvild og grafikeren Joachim Jensen er i gang med at skabe i anledning af dronning Margrethes 80-års fødseldag næste år.

Kopier til salg

Interessen for en mindre udgave af busten af dronning Margrethe har også været så stor fra private, at Jim Lyngvild nu sætter en produktion på 300 eksemplarer i glasfiber i 70 centimeters højde i gang, og de bliver solgt for 2000 kroner stykket. Overskuddet på salget går til en af dronningens velgørende protektioner, supplerer Jim Lyngvild.

https://imgix.billedbladet.dk/buste.jpg
Foto: Privat

- Det er en helt vild interesse, der har været for busten af majestæten. Vi har solgt over 200 af dem på to dage. Det siger da noget om, hvor stort et nationalsymbol vores majestæt er for os allesammen, fortæller den energiske Jim Lyngvild, der håber, at busterne bliver færdige og kan sendes ud den første uge i december.

Læs mere om: