16. apr. 2025
Af Josephine Sjelhøj

Stjal rampelyset: Kong Frederik løb efter og hele familien grinede

Dronning Margrethe fejres af familien med mini-koncert på Fredensborg Slot.
Video: Jesper Sunesen Foto: Hanne Juul
Der var højt humør hos de kongelige familiemedlemmer, da dronning Margrethes 85-års fødselsdag blev fejret onsdag på Fredensborg Slot.

Selv om det var dronning Margrethe, der var hovedpersonen onsdag den 16. april, kan man ikke benægte, at en anden stjal rampelyset.

Der er selvfølgelig tale om dronningens trofaste følgesvend, gravhunden Tilia.

Lille Tilia var ikke meget for at blive på slotstrappen under koncerten med Den Kongelige Livgardes Musikkorps, og kong Frederik måtte i et kort øjeblik gå ned efter hende.

Det lykkedes ham dog ikke, og Tilia løb glad rundt nede foran trappen, inden hun til sidst tilsluttede sig den kongelige familie igen.

Det skete til stor begejstring for især prinsesse Josephine og prinsesse Isabella, der flere gange grinede af situationen.

Både dronning Margrethe og dronning Mary forsøgte at få ro på gravhunden, der til sidst lagde sig ved siden af dagens fødselar.

https://imgix.billedbladet.dk/2025-04-16/_HJP6824-%281%29.jpg
Foto: Hanne Juul
https://imgix.billedbladet.dk/2025-04-16/_HJP6821_0.jpg
Foto: Hanne Juul

Se hele fødselsdagsfejringen i videoen øverst i artiklen.

Dronning Margrethe har et helt særligt bånd til Tilia, som hun overtog, da hendes elskede mand, prins Henrik, døde i 2018.

Det fortalte hun til BILLED-BLADET i et eksklusivt interview i forbindelse med sit 50-års regeringsjubilæum i 2022.

- Tilia er ved at være ni år. Hun var min mands hund først, hans sidste hund. På det tidspunkt havde jeg en anden hund, der efterhånden var temmelig gammel og ikke havde det godt. Hun gik bort i efteråret 2018, og så overtog jeg Tilia, som jo nok savnede sin herre en del. Og så fandt vi ud af, at vi havde det rigtig godt sammen, ikke Tilia? lød det fra dronning Margrethe i interviewet.

Mere om: