Stilling nedlægges i kongehuset
Chokket bredte sig rundt omkring i stuerne i Danmark, da dronning Margrethe i sin nytårstale annoncerede, at hun den 14. januar vil abdicere.
Derfor vil kronprinsparret om små to uger kaldes kong Frederik og dronning Mary.
I forbindelse med tronskiftet er der blevet foretaget en række ændringer i Kongehusets ledelse, lyder det i en pressemeddelelse.
Bl.a. nedlægges en stilling.
Det er stillingen ”kabinetssekretær”, skriver kongehuset:
Ved samme lejlighed fratræder kabinetssekretær Henning Fode efter 16 års tjeneste. Hendes Majestæt Dronningen udtrykker sin varmeste påskønnelse af Henning Fodes varetagelse af sit hverv som kabinetssekretær. Stillingen som kabinetssekretær genbesættes ikke, og kabinetssekretærens opgaver varetages fremover af hofmarskallen.
Du kan læse meget mere om ændringerne i Kongehusets ledelse herunder.