Spændende år i vente: Det her kan prinsesse Nathalie glæde sig til
For prinsesse Nathalie har den seneste uges tid budt på både ekstrem glæde og en livsændrende og trist beslutning.
Søndag den 7. august fældede prinsessen glædestårer og fejrede løs i Herning, efter at det danske dressurlandshold vandt guld i holdkategorien ved VM i Ridesport med to af de ryttere, hun er personlig træner for - Cathrine Laudrup-Dufour og Daniel Bachmann Andersen.
Derudover vandt Cathrine Laudrup-Dufour efterfølgende sølv i både individuel dressur og Grand Prix freestyle.
Hædret af mor
Men ikke nok med det, så blev prinsesse Nathalie tre dage efter overrasket på sød vis af sin mor, prinsesse Benedikte, med den fornemme Lis Hartels Mindepris for sine imponerende dressurpræstationer og for at fremme dressurridning.
Hele ugen under VM i Ridesport i Herning var nærmest en brusende lykkefølelse fra start til slut for prinsessen.
Trist nyhed
Fem dage efter kom en mere alvorlig og trist nyhed frem, da kongehuset mandag bekræftede overfor BILLED-BLADET, at prinsesse Nathalie var blevet skilt fra sin mand gennem 12 år, Alexander Johannsmann.
Samtidig bekræftede kongehuset, at prinsesse Nathalie bliver boede i sin lejlighed på Berleburg Slot, og deler forældremyndigheden over parrets to børn, Konstantin, 12, og Louisa, 7, med Alexander.
Spændende ting i vente
Heldigvis har prinsesse Alexandra masser af gode ting, hun kan se frem til.
Med dressurlandsholdets VM-sejr har Danmark kvalificeret sig de olympiske lege i Paris i 2024.
Og derfor venter der masser af spændende træning og forberedelse for prinsesse Nathalie med sine to ryttere de næste år op til.
Måske på landsholdet igen?
Derudover afviser prinsesse Nathalie ikke, at hun måske kommer til at være en del af dressurlandsholdet igen.
- Jeg rider hver dag derhjemme. Det lægger jeg ikke skjul på. Jeg har en fantastisk dejlig otte år gammel hest, Fifty Cent, som jeg købte som føl. Og som jeg altid siger, ... jeg skynder mig langsomt. Så lad os nu se. Hvis den er god nok, så vil jeg prøve, og hvis den ikke er god nok, så har jeg en fantastisk dejlig ridehest derhjemme. Han er en meget talentfuld hest, men jeg tager det stille og roligt, svarede hun BILLED-BLADET under VM i Ridesport.
Hemmeligt projekt
Prinsesse Nathalie har desuden i sit seneste opslag op Instagram fortalt om et kommende projekt med en af sine sponsorer, det danske smykkefirma Shamballa Jewels.
"Jeg har de bedste sponsorer!
@shamballajewelsPrestigefyldt dressurstævne
I den nærmeste fremtid venter der ligeledes prinsesse Nathalie og hendes ryttere et stort og prestigefyldt stævne i dressur, som du kan læse om i Ridehesten ved at trykke her
FEI Dressage World CupTM, som Danmark er vært for, kommer til at foregå på Det Nationale Hestesportscenter Vilhelmsborg, der ligger 9 kilometer sydvest for Aarhus i Mårslet Sogn, i uge 42.
Således skriver Cathrine Laudrup-Dufour på sin Stories på Instagram, at hendes plan er, at være en del af World Cup-kvalifikationen på Vilhelmsborg.
Hun har tidligere sejret ved FEI Dressage World Cup™ 2020 på Vilhelmsborg.
Dressurkonkurrencerne vil strække sig fra fredag den 21. oktober til søndag den 23. oktober.