15. sep. 2023
Af Josephine Sjelhøj

Sødt øjeblik: Frederik og Mary tilsluttede sig kronprinsesse Victoria og prinsesse Estelle

Kronprins Frederik, kronprinsesse Mary, kronprinsesse Victoria og prinsesse Estelle.
Kronprins Frederik, kronprinsesse Mary, kronprinsesse Victoria og prinsesse Estelle.
Foto: Hanne Juul
Frederik og Mary tilsluttede sig kronprinsesse Victoria og prinsesse Estelle på balkonen i Stockholm.

Det var en kæmpe overraskelse, da de kongelige gæster fra Norge og Danmark pludselig stod på balkonen sammen med den svenske kongefamilie i Stockholm.

I anledning af kong Carl Gustafs 50-års regeringsjubilæum den 15. september er der hele fredagen lagt op til en kæmpe fejring.

Klokken 12.00 deltog kong Carl Gustaf sammen med sin søn, prins Carl Philip, i vagtskiftet ved kongeslottet, hvor resten af familien stod på balkonen.

Få minutter senere kom også de kongelige fra Norge og Danmark storsmilende ud på balkonen.

Her stod dronning Anne-Marie og dronning Margrethe sammen med Norges kong Harald, mens det danske kronprinspar valgte at tilslutte sig kronprinsesse Victoria og 11-årige prinsesse Estelle.

Billeder fra balkonen viser kronprins Frederik og kronprinsesse Mary i et søde øjeblik med Estelle og Victoria. Firkløveret hyggede sig, og på et tidspunkt fik kronprinsse Victoria øje på noget, der får alle de andre til at kigge, nede foran slottet.

Især kronprinsesse Mary har et helt særligt forhold til prinsesse Estelle. Mary har nemlig stået fadder til prinsessen, da hun blev døbt i 2012.

https://imgix.billedbladet.dk/2023-09-15/_han4091-1.jpg
Foto: Hanne Juul

Se alle de andre søde billeder fra balkonen i artiklen herunder:

Læs mere om: