3. feb. 2022
Af Ulrik Ulriksen

Skønneste overraskelse: Mary og Frederik har børnene med på stor dag

Prins Vincent, kronprins Frederik, prinsesse Isabella, prinsesse Josephine og kronprinsesse Mary. 
Prins Vincent, kronprins Frederik, prinsesse Isabella, prinsesse Josephine og kronprinsesse Mary.
Foto: Lars H. Laursen
Kronprinsesse Mary og kronprins Frederik og deres tre yngste børn fik en varm velkomst, da de ankom til indre slotsgård på Frederiksborg Slot for lidt siden. Det var ikke meldt ud på forhånd, at kronprinsparret havde børnene med til den store begivenhed i anledning af kronprinsessens 50-års fødselsdag.

Sikke en ankomst, sikke en velkomst – kronprinsesse Mary og kronprins Frederik gjorde en fornem entré til Frederiksborg Slot, hvor de i eftermiddag skal nyde en helt særlig markering af kronprinsesse Marys 50-års fødselsdag.

Mary og Frederik overraskede mange, fordi de havde deres tre yngste børn, Isabella, Josephine og Vincent med til Frederiksborg Slot.

Det var ikke meldt ud på forhånd, så jublen var ekstraordinær, da kronprinsparret med børnene trådte ud af kronebilen i indre slotsgård på Frederiksborg Slot.

Kronprinsessen og resten af familien så da også helt fantastiske ud på den store dag i Hillerød.

https://imgix.billedbladet.dk/lhl_9322w.jpg
Foto: Lars H. Laursen

Frederik smilede

Kronprinsessen var glad for at blive ønsket tillykke, og også kronprinsen så ud til at glæde sig på sin elskede Marys vegne.

Kronprinsessen forestår i eftermiddag åbning af udstillingen "H.K.H. Kronprinsesse Mary 1972 – 2022", som er arrangeret i anledning af Kronprinsessens 50-års fødselsdag.

Fantastisk udstilling

Udstillingen fortæller Kronprinsessens personlige historie gennem billeder, portrætter og personlige genstande samt dragter båret ved forskellige opgaver, rejser og festligheder.

Læs mere om: