SKØN VIDEO: Kronprinsesse Mary danser med kenyanske kvinder
For kronprinsesse Mary var det helt fantastisk at opleve den gæstfrihed og varme, der strømmede mod hende og resten af den danske delegation under et arbejdsbesøg til det nordlige Kenya.
I Kalama-regionen blev Mary og udviklingsminister Ulla Tørnæs prydet med farverige perlekæder og klæder af de lokale kvinder, som derefter bød dem op til dans.
Mens de lokale kvinder sang og dansede gjorde kronprinsessen og ministeren deres bedste for at holde takten og lære de særlige dansetrin.
Kronprinsesse Mary og Ulla Tørnæs gjorde det bestemt godt, da de dansede traditionel kenyansk dans.
Fokus på kvinders rettigheder i Kenya
Her kan du se kronprinsesse Mary og ministeren vise deres værter den største respekt ved at danse med de kvinder, som arbejdsbesøget til Kalama drejede sig om.
Det danske besøg til det nordlige Kenya havde fokus på ligestilling og på styrkelse af kvinders økonomiske muligheder.