Skøn video fra medaljefest: Margrethe vild med Søren Østergaard
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere Marketing cookies.
Dronning Margrethe er vildt begejstret for manden bag Zirkus Nemo, skuespiller og cirkusdirektør Søren Østergaard.
Og dronningen smilede og morede sig til den helt store guldmedalje, da hun mødte Søren Østergaard på Københavns Rådhus, hvor han modtog Håndværkerforeningen Københavns fornemme ærespris.
Æresprisen blev overrakt ved Håndværkerforeningens traditionsrige medaljeuddeling.
Dronning Margrethe er fan
Dronningen har flere gange oplevet Østergaard optræde med sine sjove figurer som for eksempel Bager Jørgen og Smadremanden fra Zirkus Nemo.
Da Østergaard var på talerstolen for at takke for sin ærespris og medalje, masserede han med sine ord dronningens og det øvrige publikums lattermuskler.
Søren Østergaard modtog et Æresmesterbrev og en sølvmedalje magen til den, de unge nyuddannede håndværkere får overrakt.
Sølvmedaljen er den højeste udmærkelse, man kan få tildelt.
Søren Østergaard i fint selskab
Med æresprisen kommer Søren Østergaard i selskab med blandt andre skuespiller Ghita Nørby, forfatter Jussi Adler Olsen og instruktør Bille August.