Skiftede sko midt i det hele: Dronning Mary gik ned i et dybt hul på savannen
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere Marketing cookies.
Dronning Mary kørte efter et besøg på skolen Centro Educacional do Lago i den brasilianske hovedstad Brasilia sammen med klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard ud til savanneområdet Cerradoen.
Her mødte dronningen og ministeren Embrapa Cerrados, som er det brasilianske landbrugsforskningsinstitut i savanneområdet Cerradoen.
Instituttet har blandt andet fokus på udfordringer og muligheder i forhold til landbrugets indvirkning på biodiversitet og miljø i Brasilien.
Det hørte Mary og ministeren om, efter de var blevet varmt modtaget.
Dronning Mary havde midt i dagens program skiftet de smarte sandaler med høje hæle fra skolebesøget ud med mere praktiske sko – Adidas Stan Smith.
God idé at Mary tog gummisko på
Og det var en go idé, for dronningen skulle på et tidspunkt træde ned i et mere end to meter dybt gravet hul for at se nærmere på rødder på Cerrado-planter og de særlige jordforhold på savannen i det centrale Brasilien.
Og i det hele taget var underlaget egnet til flade og praktiske sko, som Marys Adidas-model.
For dronningen var det særdeles inspirerende at høre om og se på, hvordan man i Brasilien arbejder med at gøre landbrug mere bæredygtigt.