
Sjov Royal Run-detalje afsløret: Det er helt nyt!

Den 9. juni er der royal løbefest i Danmark, når Royal Run afholdes i Ribe, Viborg, Horsens, Korsør og København/Frederiksberg.
Løbene er totalt udsolgte, og hele 97.500 danskere står klar til at løbe sammen med kongefamilien.

Alle får de tilsendt en konvolut med startnummer og tilhørende sikkerhedsnåle, og i år gemmer Royal Run-konvolutten på en meget sjov og opfindsom detalje.
På Instagram afslører holdet bag Royal Run, at årets konvolut nemlig kan foldes om til et lille podie.
Inden løbet kan man bruge podiet til at udstille sit startnummer, mens man efter løbet kan udstille sin Royal Run-medalje på den omfoldede konvolut.
– En god måde at skabe forventning før Royal Run og forlænge oplevelsen efter motionsfesten, skriver Royal Run på Instagram.
