11. dec. 2016
Af af Ulrik
SE VIDEOEN: Prinsesse Josephine var julestjernen i Esajas Kirken
Da Musikkonservatoriets Børnekor bød på julekoncert i Esajas Kirken, sad kronprinsparret med deres børn på forreste række. Prinsesse Josephine stjal sødt en del af opmærksomheden både før, under og efter koncerten.
Esajas Kirken på Østerbro i København fik fint besøg, da kronprinsparret og deres fire børn kom forbi for at nyde årets julekoncert. Allerede ved ankomsten var især prinsesse Isabella og prinsesse Josephine i topform.
Inde i Kirken på Østerbro i København var det tydeligt at se på Isabella, Josephine og deres brødre, Christian og Vincent, at de var vilde med både Lucia-optog og salmer. Efter koncerten stjal Josephine på sødeste vis det meste af billedet, da de kongelige poserede til fællesbillede med det store børnekor.