25. jan. 2024
Af Christinna Braun

Se maleriet her: Et af dronning Margrethes værker sættes til salg

Dronning Margrethe.
Dronning Margrethe.
Foto: Hanne Juul
Et af dronning Margrethes mange værker kommer nu på auktion.

Dronning Margrethe er bestemt en kreativ sjæl, og hun har stået bag et hav af kunst gennem årene.

Hvad end det er decoupage, kostumer, scenografi, broderi eller maleri, er dronning Margrethe på pletten – og nu kan et af hendes værker blive dit.

Et maleri, som dronning Margrethe malede i 1988, kommer nemlig inden længe på auktion.

Det skriver Bruun Rasmussen Kunstauktioner i en pressemeddelelse.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-01-25/her-majesty-queen-margrethe-ii-of-denmark-uden-titel.-sign.-m-88.-akryl-pa-laerred.-70-x-70.jpeg
Dronning Margrethe kreerede dette maleri i 1988. Hun forærede det til sin daværende hofmarskal, Hans Sølvhøj.
Foto: Bruun Rasmussen Kunstauktioner

Maleriet, som kan ses herover, var en personlig gave fra dronning Margrethe til hendes daværende hofmarskal, Hans Sølvhøj, og det har siden været i hans families eje. Men nu skal det have ny ejer.

- Værket af H. M. Dronning Margrethe II er fra året, hvor hun begyndte at udstille officielt. Hendes udstillingsliste er imponerende lang, men værkerne bliver meget sjældent sat til salg. Derfor er der kun få billeder, som dette, man får mulighed for at erhverve sig, fordi de kommer direkte fra personer, som har haft en tæt relation til dronningen, fortæller Niels Boe-Hauggaard, Bruun Rasmussens ekspert og afdelingsleder for moderne kunst, i pressemeddelelsen.

Maleriet kommer på auktion til marts, og vurderingen lyder på 75.000-100.000 kr.

Læs mere om: