Se hvem prinsesse Nathalie har kastet sin kærlighed på
Prinsesse Nathalie viser i nye opslag på sin Instagram-profil fredag, hvem der har gavn af, at hun har fået mere tid, efter at hun i november stoppede som landstræner for dressurlandsholdet.
I videoerne kan man se den dedikerede kongelige rytter træne hesten Jackpoint, som hun kalder en kommende "GP horse", det vil sig en konkurrencehest på højeste niveau.
Stærk hest
"Siden jeg har mere tid nu, er der endnu en kommende GP horse på vej. Jackpoint bliver efterhånden stærkere og mere selvsikker i sin egen krop. Nogle gange bliver han stadig overvældet af sin iver!" skriver prinsesse Nathalie blandt andet i det første af opslagene.
Tryk her for at se første opslag og tryk her for at se andet opslag
I sadlen igen
Kort efter at prinsesse Nathalie stoppede som landstræner, kom det frem, at hun ikke forlader hestesporten.
Til mediet Zibrasport (link fjernet) fortalte hun, at hun gerne ville hjælpe Danmarks bedste dressurryttere med deres træning samt at prinsessen, der tidligere har været en del af det danske dressurlandshold ved OL, VM og EM, igen var klar til at trække i de hvide ridebukser og gøre en positiv forskel til hest.