21. apr. 2021
Af Ulrik Ulriksen

Se hvem der sneg sig med på nyt portræt af Isabella

Prinsesse Isabella
Prinsesse Isabella
Foto: H.K.H. kronprinsessen
I dag fylder prinsesse Isabella 14 år, og i den anledning har kronprinsesse Mary lavet et par nye portrætter af fødselaren. På et af billederne har et særligt familiemedlem sneget sig med.

Prinsesse Isabella, der fylder 14 år i dag, er i anledning af den store dag blevet fotograferet af sin mor kronprinsesse Mary.

Isabella og Grace

På et af de tre portrætter, som danskerne kan nyde i dag via kongehusets hjemmeside og sociale medier, har et firbenet familiemedlem sneget sig med.

Det er bordercollie-hunden Grace, som stødte til kronprinsfamilien i sommeren 2017, der er med på et meget rørende billede taget i haven bag Kancellihuset i Fredensborg.

Prinsesse Isabella og Grace
Prinsesse Isabella og Grace
Foto: H.K.H. kronprinsessen

Søde hundeøjne

Isabella kigger sin hund lige ind i øjnene, og Grace kvitterer med et af den slags blikke, der rammer enhver hundeejer lige i hjertet.

Stor begejstring

Billedet er et hit og bliver kommenteret på kongehusets sociale medier, hvor der er stor begejstring for alle tre nye billeder af den royale fødselar.

Bliv opdateret hver dag med vores nyhedsbrev

Mere om: