Se Frederiks video: Josephine og Vincent fik en fantastisk oplevelse
Prinsesse Josephine og prins Vincent elsker heste, så det var en dejlig oplevelse at være med deres far kronprins Frederik ude i det grønne og se en særlig flok løbe rundt og lege.
Josephine og Vincent på græs
Kronprinsen har med en sød royal video på Instagram delt det fine øjeblik fra Grundlovsdag i går, da han altså sammen med tvillingerne oplevede hestene.
Det var den Kongelige Stald-Etats hvide kladruberheste, som blev sat på fold sommeren over, og de flotte gangere var begejstrede over at komme på græs.
Kender hestene
Josephine og Vincent nød at se de dejlige dyr, som de kender godt.
Flere af kladruberhestene har benyttet den nye ridebane foran Kancellihuset i Fredensborg, hvor kronprinsfamilien bor i denne tid.
Frederik betaget
- Nej, hvor ser det godt ud. Det er flot ikke? Prøv at se. De skal op og lege alle sammen. Nej hvor er det flot, siger kronprins Frederik i den lille video, som han selv har optaget.
Josephine tænkte på mor
- Det skulle mor se, lyder det fra Josephine, der nok glædede sig til at komme hjem til kronprinsesse Mary og sine ældre søskende prinsesse Isabella og prins Christian og fortælle om sin oplevelse.
Blev hurtigt beskidte
De nyvaskede heste blev i øvrigt hurtigt beskidte, efter de var blevet sluppet løs i naturen, og i det naturskønne Nordsjælland kan de kongelige hestene nu nyde livet, indtil de hentes tilbage til vask og træning efter sommerferien.