SE BILLEDET: Jes Dorph-Petersen springer ud som kvinde
På den røde løber i Cirkusbygningen til Danish Rainbow Awards kunne Jes Dorph-Petersen fortælle, at han havde en lille overraskelse til alle i løbet af aftenens show.
– Der sker noget lidt senere, lød det fra Jes. Og den 60-årige TV-profil lovede bestemt ikke for meget. Se med i aften fra klokken 22.00, når TV 2 Zulu viser Danish Rainbow Awards-showet, hvor Jes Dorph springer ud som kvinde.
Jes Dorph lækker i høje hæle
Jes leverede simpelthen et af showets absolutte højdepunkter, efter kronprinsesse Mary havde været på scenen for at overrække Æresprisen.
TV 2-værten Jes Dorph er netop blevet 60 år, men det var altså ikke til at se, da han ungdommeligt i tårnhøje hæle og meget andet godt leverede en pragtpræstation på en aften, hvor det danske LGBT-miljø fejrede sig selv og kærligheden.
BILLED BLADET bringer det hele
Glæd jer til i næste uges udgave af BILLED-BLADET at få hele den ekstraordinært forrygende Rainbow Awards-reportage med kronprinsesse Mary og Jes Dorph Petersen i to af hovedrollerne.
I denne uges udgave af BILLED-BLADET får du alle de nye billeder fra kronprinsesse Marys begivenhedsrige tur til Etiopien i Østafrika. BILLED-BLADET var med på rejsen fra start til slut. Hør blandt andet Mary fortælle, hvad hun taler med sine egne børn om, når hun kommer hjem efter en arbejdsrejse som den til Etiopien.