Se billederne: Stort kongeligt træf i New York
Gennem den seneste uge har der været en lang række kongelige gæster på besøg i New York.
Kronprins Frederik tog den 19. september afsted til den amerikanske storby forbindelse med FN’s Generalforsamling, og her deltog han ikke alene.
Den store generalforsamling havde nemlig royal deltagelse fra hele verden.
Deltagerlisten bestod blandt andet af Monacos fyrst Albert, Belgiens dronning Mathilde, arvestorhertug Guillaume af Luxembourg, prinsesse Mabel af Holland, Jordans dronning Rania og prins William fra Storbritannien.
Under besøget i USA har de kongelige repræsentanter haft et yderst travlt program, hvor de hver især har deltaget i forskellige møder med profiler fra en lang række lande.
Kronprins Frederik har blandt andet deltaget i ministermødet for gruppen af lavindkomstlande samt mødt medarbejderne fra FN-missionen og fra Det Danske Generalkonsulat.
Kronprins Frederik hilste desuden på FN’s generalsekretær António Guterres. Læs mere om det i artiklen herunder: