SE BILLEDERNE: Mary deler priser ud i skønne kjoler
Da kronprins Frederik og kronprinsesse Mary giftede sig i 2004 fik de i bryllupsgave af Bikubenfonden mulighed for hvert år at uddele nogle priser indenfor kultur- og social-området.
Begivenheden tiltrækker sig stor opmærksomhed, og blandt primodtagerne finder man blandt andre filminstruktør Per Fly, musikeren Oh Land og arkitekten Bjarke Ingels. Derudover har en lang række velgørende institutioner fået glæde af prisuddelingen.
Se også billederne: Kongelig kærlighed for åbent tæppe!
Hvert år overrækker kronprinsparret følgende priser:
Kronprinsparrets Kulturpris
Formålet med prisen er at hædre og synliggøre en markant kunstner eller en gruppe kunstnere med internationalt format.
Prismodtageren får overrakt 500.000 kr. samt et kalejdoskop, skabt af Olafur Eliasson.
Kronprinsparrets Sociale Pris
Formålet med prisen er at hædre og synliggøre et banebrydende projekt med internationalt format inden for det sociale område.
Prismodtageren får overrakt 500.000 kr. samt et kalejdoskop, skabt af Olafur Eliasson.
Kronprinsparrets Stjernedryspriser
Formålet med priserne er at hædre og synliggøre to yngre kunstnere, som er på vej til at bryde igennem.
Hver prismodtager får overrakt 50.000 kr.
Kronprinsparret udpeger prismodtagerne efter indstilling fra to rådgivende komitéer med ekspertise inden for henholdsvis kultur og socialt arbejde.