SE BILLEDERNE: Kronprinsesse Marys flotte modeuge-looks
Kronprinsesse Mary har helt sikkert kunnet genkende mange af ansigterne omkring sig, da hun onsdag eftermiddag åbnede årets Copenhagen Fashion Week på Københavns Rådhus.
For gennem tiden har kronprinsesse Mary mødt utallige dygtige modefolk, når hun år efter år er mødt op til events og shows under den store modeuge i København.
Dermed har kronprinsesse Mary været en uvurderlig støtte for dansk mode, som hun også har promoveret på sin helt egen vis.
SE BILLEDERNE: Kronprinsesse Marys festgarderobe
Kronprinsesse Mary er vild med danske mærker
Ved at gå i danske mærker som Baum und Pferdgarten, By Malene Birger, Rützou og Heartmade har kronprinsesse Mary sørget for masser af omtale af dansk mode i både dansk og international presse.
BILLED-BLADET har samlet nogle af de flotteste kreationer, som kronprinsesse Mary har vist sig med under det populære modeevent gennem årene.
Protektor for Designers' Nest
Kronprinsesse Mary er protektor for Designers' Nest, der er med til at eksponere nye danske og nordiske designere.
Tidligere har kronprinsesse Mary også været protektor for modemessen CIFF - Copenhagen International Fashion Fair, der bliver afholdt i forbindelse med den københavnske modeuge.