Se billederne: Kongefamilien besøger Sisimiut
Tirsdag venter der kongeparret et langt program med mange spændende oplevelser i byen Sisimiut.
Og det var et smilende kongepar, der tirsdag ankom til Sisimiut med kongeskibet Dannebrog og blev modtaget på kajanlægget.
For første gang under deres officielle besøg i Grønland bærer kong Frederik og dronning Mary grønlandske nationaldragter.
Til stor glæde for de fremmødte var også prins Vincent og prinsesse Josephine med, og børnene tog efterfølgende med kong Frederik og dronning Mary videre til dagprogrammets første punkt: et besøg på Sisimiut Museum.
Se alle billederne fra kongeparrets ankomst og besøg i galleriet øverst i artiklen - det opdateres løbende...
Og se hele kongeparrets program for tirsdag herunder:
9.50: Kongeparret ankommer med Kongeskibet Dannebrog til Sisimiut og modtages officielt på kajanlægget
10.50: Kongeparret besøger Sisimiut Museum
11.30: H.M. Kongen besøger Hundebyen
11.30: H.M. Dronningen besøger Handicap Center Pissassarfik
12.00: H.M. Kongen præsenteres for kommende ATV-spor
13.20: Kongeparret deltager i en reception i Kulturhuset Taseralik
14.30: Kongeparret deltager i en spadseretur i Sisimiut
14.45: Kongeparret besøger KTI Tech College Grønland
15.30: Kongeparret deltager i kaffemik i idrætshallen
17.45: Kongeparret afholder reception på Kongeskibet Dannebrog