15. sep. 2023
Af Sofie Nymand

Se billederne: Dronning Anne-Marie bar sit bryllupsdiadem til jubilæumsbanket

Dronning Anne-Marie
Dronning Anne-Marie
Foto: Jesper Sunesen
Det smukke Cartier-diadem, også kendt som bryllupsdiademet, prydede dronning Anne-Marie, da hun fredag aften forlod Kongeskibet Dannebrog.

I 1964 bar hun det, da hun sagde ja til sin Konstantin, og fredag aften prydede Cartier-diademet igen dronning Anne-Marie.

Her forlod hun kongeskibet Dannebrog, hvor de kongelige opholder sig under kong Carl Gustafs jubilæumsfejring.

Cartier-diademet blev givet til dronning Ingrids mor, Margareta, i bryllupsgave, da hun giftede sig med Sveriges kronprins Gustav Adolf i 1905.

Da Ingrid giftede sig med den danske kronprins Frederik 9. i år 1935, bragte hun diademet med sig til Danmark.

Siden har flere kvindelige efterkommere båret det ved deres bryllupper, ligesom det bliver båret ved gallamiddage og store fester som jubilæumsbanketten i aften.

https://imgix.billedbladet.dk/2023-09-15/design-uden-navn-1.png
Foto: Jesper Sunesen

Diademets svenske historie er formentlig årsagen til, at dronning Anne-Marie har valgt det til denne særlige anledning.

https://imgix.billedbladet.dk/2023-09-15/20040513-102724-6-4157x4896ma-1.jpg
Anne-Marie bar Cartier-diademet til sit bryllup i 1964.
Foto: Vagn Hansen/Ritzau Scanpix

I dag er det dronning Anne-Marie, der ejer Cartier-diademet. Men hun låner det gerne ud til sine døtre og niecer.

Læs mere om: