Sammenlignes med Mary: Prinsesse Isabella trækker overskrifter i udlandet
Kronprinsesse Mary er yderst populær i både Danmark og udlandet og nu bliver også kronprinsparrets 14-årige datter prinsesse Isabella fremhævet på fornem vis.
Således skriver Storbritanniens mest læste avis på nettet, Daily Mail, om prinsesse Isabella, efter at hun dagen før var med sin familie med på Frederiksborg Slot til åbningen af særudstillingen "H.K.H. Kronprinsesse Mary 1972-2022".
Mors udtrykte billede
Daily Mail skriver, at prinsesse Isabella er det udtrykte billede af sin mor, kronprinsesse Mary, med sine brune lokker, forfinede træk og sin afslappede måde at være på.
De tilføjer dog, at hun også har mange af kronprins Frederiks gode sider.
Med til udstillingsåbningen var også kronprins Frederik og tvillingerne, prins Vincent og prinsesse Josephine på 11 år.