Særlov kan være på vej til dronning Margrethe

Der er fuld gang i forberedelserne til det historiske tronskifte på søndag, og det er ikke kun valgsprog og rober, der skal tages stilling til i de kommende dage.

Hvordan dronning Margrethes økonomi efter abdikationen ser ud, skal der også tænkes over.

For hvor mange penge skal dronningen have, efter hun er gået på pension?

Og skal kronprins Frederik og kronprinsesse Mary have det samme beløb, når de er kongepar, som dronning Margrethe har haft, mens hun var regent?

Ifølge dr.dk er det Folketinget, der skal tage stilling til spørgsmålene.

Den såkaldte statsydelse til dronning Margrethe, som i bred forstand også omtales som apanage, er fastsat tilbage i 1972 i forbindelse med at dronningen blev regent, som "Lov om dronning Margrethe den Andens civilliste".

Den reguleres i forhold til udviklingen i statslige lønninger og er pt. på omkring 91 millioner kroner om året.

Kongehuset skriver blandt andet, at "Statsydelsen dækker Hoffets omkostninger til personale, drift, administration, it, ejendomme og sikkerhed samt Dronningens private omkostninger."

Læs mere om beløbet her:

Ifølge Frederik Waage, professor i Forfatningsret ved Syddansk Universitet, skal alle udgifter til kongehuset fastlægges ved lov - enten ved finansloven eller ved en særlov, fortæller han til DR.

Frederik Waage mener, at man i tilfældet med den abdicerende dronning kan se på, hvad man gjorde tilbage i 1972, da dronning Ingrid blev enke efter kong Frederik 9.:

- Man fastlagde dronning Ingrids udgifter ved en særlov, da hun blev enke. Jeg ser det bestemt for sandsynligt, at man vil gøre det samme med dronning Margrethe nu, siger han.

I forbindelse med hele spørgsmålet om statsydelse til kongefamilien bliver det også interessant at se på, om der ændres i henholdsvis prinsesse Benedikte samt prins Joachim og prinsesse Maries ydelser.

Ifølge kongehusets hjemmeside er der afsat 1,5 procent af dronning Margrethes statsydelse til prinsesse Benedikte til "repræsentative omkostninger i forbindelse med varetagelsen af officielle forpligtigelser".

Om den procentsats vil forblive uændret, og om pengene fortsat skal stamme fra monarken - det vil altså sige kommende kong Frederik og dronning Marys pengekasse - er der indtil videre ikke meldt noget ud om.

Ud over ydelsen til dronning Margrethe betaler staten også penge til prins Joachim og kronprins Frederik.

Prins Joachim (og herunder prinsesse Marie) får indtil videre 330.450 kroner i såkaldte "Årpenge" pr. måned, mens kronprins Frederik får 1.869.573 kr. pr. måned, hvoraf det er bestemt, at kronprinsesse Mary får 10 procent.

Ifølge kongehuset skal "Årpengene (...) dække omkostninger til personale, drift, administration og ejendomme samt private omkostninger".

Ud over beløbene i statsydelse og årpenge nyder de kongelige også godt af momsrefusion, dog maksimalt op til 25 procent af statsydelse og årpenge.

Hvad angår transportmidler er de også fritaget for registreringsafgift og grønne afgifter.